Konkurs og rekonstruktion
Sengetøjsproducenten ØkoLinned A/S har i en periode haft likviditetsproblemer, primært som følge af faldende efterspørgsel og salg samt nogle uhensigtsmæssige investeringer de seneste år.
ØkoLinned A/S’ bankforbindelse Bang Bank har løbende været i dialog med ØkoLinned A/S vedrørende den manglende likviditet. Selvom ØkoLinned A/S netop har opnået en ny, stor ordre og er begyndt leverancen heraf, har banken valgt at lukke for kreditten. ØkoLinned A/S har derfor ikke midler til at betale lønningerne til medarbejderne og kan dermed ikke fortsætte produktionen, før der er fundet en løsning med banken.
Vil du deltage i de spændende forhandlinger og medvirke til rådgivning af den administrerende direktør for enten sengetøjsproducenten ØkoLinned A/S eller Bang Bank, så meld dig til MWBe educated i konkurs og rekonstruktion. Du kommer i forhandlingen til at stifte bekendtskab med udarbejdelse af den juridiske dokumentation i form af selskabsdokumenter, pantsætningsaftaler og pantebreve samt eventuelle andre dokumenter, som transaktionerne kræver.